Det kan være nu, at Europas fremtid afgøres
Kære Borgerlingske-læser,
Man kan mene alt muligt om Donald Trump, godt og skidt, der er rigeligt at tage af på alle hylder, men fra begyndelsen af hans anden embedsperiode var jeg mest betænkelig ved én ting:
Hvad vil han gøre ved krigen i Ukraine?
Måske, måske ikke, får vi svaret på fredag i Alaska, hvor den amerikanske præsident skal mødes med Vladimir Putin.
Hvor Trump end går og står, er der uendeligt meget proces, og meget flytter sig i den ene og den anden retning hver eneste dag. Det går jeg ikke meget ind i her, for hvad jeg end måtte skrive, kan være forældet få timer senere.
Derfor holder jeg mig til den absolutte kerne af dét, der kan komme til at ske på fredag i Alaska og i tiden derefter. Fordi det måske er lige her, at Europas fremtid afgøres.
Hvad skal man holde øje med?
Jo, for det første om Trump og Putin når til enighed om en deling af Ukraine, som Ukraine ikke er enig i. Og som de europæiske lande, i hvert fald de fleste af dem, følgelig heller ikke vil være enige i.
Beretningerne om Trumps udsending Steve Witkoffs © Berlingske
