Det var gribende at læse kommunalbestyrelsesmedlem Lotte Kofoeds (SF) beretning om, hvordan tilværelsen som barn af en anonym donor kan være. Om den grundlæggende usikkerhed, tvivl og følelse af svigt, der kan opstå, når det pludselig går op for en, at man ikke kender halvdelen af sit biologiske ophav.

For nylig tog to donorbørn en drastisk konsekvens af det svigt, som de har oplevet, og lagde sag an mod Sundhedsministeriet for brud på menneskerettighederne, fordi de ikke kan få at vide, hvem deres donorfædre er.

For det eneste, de har ret til at få at vide om deres biologiske far, det er hans hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og blodtype.

Og selvom sagen eventuelt skulle vise sig ikke at være juridisk holdbar, så har de moralsk og menneskeligt set fuldstændig ret; det er uacceptabelt og i grunden umenneskeligt, at Danmark fortsat tillader anonym sæddonation.

Det er et helt grundlæggende menneskeligt behov at kende sig ophav, og den danske stat skal naturligvis ikke........

© Berlingske