Martin Ågerup: Vi skal ikke blive mere som Kina – vi skal derimod blive en bedre version af os selv
Nogle mener, at vi skal kopiere kinesernes statslige indblanding i økonomien – mere statsstøtte, mere statslig styring. Bare se, hvordan kineserne på få år er blevet dominerende inden for solceller og elektriske biler.
Men det er den forkerte lære at drage, et fatamorgana, og det er ikke første gang, at mange i Vesten mister troen på vores egen markedsbaserede samfundsmodel, når en rival i en periode ser ud til at klare sig godt.
Da Sovjetunionens daværende generalsekretær Nikita Khrusjtjov i en tale i 1957 sagde, at Sovjet ville begrave Vesten, mente han ikke militært, men økonomisk. Han troede, at USSRs kommunistiske planøkonomi var Vestens markedsøkonomi overlegen.
Det var mange i Vesten enige med ham i – også mange økonomer.
Paul Samuelson, der vandt Nobelprisen i økonomi i 1970, var en af dem. Han er forfatter til den vel nok mest læste grundbog i økonomi fra efterkrigstiden og helt frem til 1990erne. Jeg selv læste Samuelson i midten af 1980erne.
I bogen kunne man helt frem til 1980-udgaven læse, at Sovjetunionens BNP var på vej til at indhente USAs. Samuelsons argument var, at Sovjetunionen investerede meget mere end Vesten, og derfor ville de indhente os i velstand.
Problemet var imidlertid, at Sovjets planøkonomer var dårlige investorer, men det indså mange først lang........
© Berlingske
