Jeg opdagede 24. juli, at Netflix ville fjerne alle 92 afsnit af »Mad Men« ved midnat til 1. august. Det igangsatte en »Mad Men«-binge af episk omfang, hvor jeg koblede kabelstikket til serien direkte ind i hjernen otte dage i træk. Med syv afsnit i døgnet og tæpper for vinduerne til at lukke sommeren ude kunne jeg lige netop nå de første fire, vigtige sæsoner.

At gense 52 afsnit i rap har givet mig et tilbageblik på et tilbageblik; nemlig 2025s tilbageblik på seriens nu 10-17 år gamle tilbageblik på 1960erne. Og jeg tænker, at dette fænomenale portræt af årtiets forslåede efterkrigsmodernitet med dens selvfølgelige racisme, misogyni, homofobi og antisemitisme næppe kunne laves i 2025.

Serien om reklamefirmaet på Manhattan, som oprindeligt blev sendt mellem 2007 og 2015, foregår i det politisk tumultariske tiår 1960-1970.

Scenografiens akkuratesse, oceaner af drinks on the rocks, en steppebrand af cigaretter og den stadige catwalk af kostumer er ren visuel forkælelse. Kvinderne duver appetitligt rundt i storrumskontoret med deres hofter og torpedobryster, der er indpakket i figursyede kjoler som gaver til deres mere eller mindre uterlige mandlige chefer i bytte for fordele og forfremmelser i den grove........

© Berlingske