I Berlingske 4. juli priser erhvervsordfører for Socialdemokratiet Mette Reissmann regeringens beslutning om at annullere de 12,5 lukkedage i byer med færre end 16.850 indbyggere.

Det er set med hendes øjne en stor lettelse, at man nu i sommerhusområderne, på småøerne og i de mindre byer endelig kan få lov til at købe mælk og andre fornødenheder på helligdage.

Det er først og fremmest forkert af Mette Reissmann at give de tidligere få lukkedage skylden for, at den lokale dagligvarebutik i et sommerhusområde holder lukket i helligdagene. Det har i mange år været muligt for butikker med en årlig omsætning på mindre end 44,5 millioner at holde åbent på trods af helligdage. Den regel vil langt de fleste butikker i de mindre provinsbyer være omfattet af.

Så når den lokale købmand holder lukket langfredag i påsken, er det som regel et aktivt valg, som butiksejeren selv har truffet. Med andre ord var der i den gamle lukkelov allerede indarbejdet et hensyn til de mindre butikker og deres kunder.

I stedet kan de butiksansatte i de mindre byer nu se frem til at blive gevaldigt udfordret på deres work-life-balance.

For mange butiksansatte kæmper allerede med at få familielivet til at hænge sammen på grund af skæve arbejdstider og weekendarbejde. Nu risikerer de også at gå glip af julefrokost med familien eller påskefrokosten med gode venner, fordi de få dage, hvor de før kunne være sikre på at holde fri, nu indgår i vagtplanerne.

Derfor undrer det mig også, når Mette Reissmann skriver i sit læserbrev, at der i aftalen for den nye lukkelov er blevet taget hensyn til de ansatte. Det er i hvert fald et hensyn, jeg har meget svært ved........

© Berlingske