Selvom Trump har det svært med fakta, vil jeg minde ham om aftalen om Grønland fra 1917
Da Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA i 1917, indeholdt aftalen en klausul, der forpligtede USA til at undlade at gøre territoriale krav på Grønland. Det vil derfor være et brud på en tidligere aftale, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at bruge økonomisk eller militær magt for at få kontrol over Grønland.
Det er et gammelt amerikansk ønske at få kontrol over Grønland. Amerikanske præsidenter har således vist interesse i Grønland både i 1917, 1946 og 2019.
Denne gang virker Donald Trump dog endnu mere opsat på at udvide USAs territorium. Mens han i 2019 kaldte spørgsmålet om Grønland for en stor ejendomshandel, så vil han i dag hverken afvise brug af økonomisk eller militær magt for at få kontrol over Grønland.
Samtidig har Trump sat spørgsmålstegn ved Grønlands tilhørsforhold til Danmark. I januar udtalte han således, at »man faktisk ikke engang ved, om Danmark har nogen legal ret til Grønland, men hvis de har, bør de opgive det, fordi vi har brug for det til national sikkerhed.«
Selvom Trump har et svært forhold til fakta, vil jeg alligevel gerne minde præsidenten om den aftale, som den amerikanske regering indgik med Danmark i forbindelse med salget af De Vestindiske Øer i 1917.
I erklæringen står der, at USA »ikke vil have indvendinger mod, at den danske regering udvider sine politiske og økonomiske interesser til hele Grønland«.
Hvis Trump gør alvor af sine trusler, vil det således være et åbenlyst brud på den aftale. Svaret til Trump er derfor også det samme i dag, som det var i........
© Berlingske
