På mange måder var det en lise at læse, hvad Trivselskommissionen netop er kommet frem til.

Særligt sygeliggørelsen af børn – som nogle af os har været bekymrede over i mange år – fik velgørende kritik. Som kommissionen skriver:

»Det almindelige er blevet sygeliggjort, og en generation af børn og unge er efterladt med et diagnostisk vokabularium til at forstå almenmenneskelige forhold«.

Diagnoser som adhd er fagligt værktøj til at beskrive en type af adfærd. En mærkat eller kasse, om man vil.

Det problematiske ved sådanne diagnoser er selve sygeliggørelsen af barnet som stemplet »diagnose« giver. Dermed ikke sagt, at mærkaten er forkert. En adhd-diagnose er i de fleste tilfælde sikkert en rimelig beskrivelse af barnets adfærd; der er bare ikke noget unormalt over barnet.

Som samfund har vi stadig svært at ved at forstå, hvad der på spil. De fleste af os kan fornemme, at noget ikke er, som det skal være, og Trivselskommissionen peger på lidt af hvert med mulig betydning for vores børns liv.

Udover sygeliggørelsen fremhæver de også individualisering, skærmene, det moderne samfunds høje........

© Berlingske