For mange år siden stod jeg på en perron og ventede på et regionaltog og blev derfor ufrivillig tilskuer til et drama mellem en mor og hendes teenagesøn. Hun brugte nemlig ventetiden på at fortælle ham – ikke én, men mange gange – at han var uduelig, dum, idiotisk, grim og tyk. Han tog imod alle ordene med et så jaget og smertefuldt udtryk i sit ansigt, at jeg ikke kunne holde ud at se på det.

Så jeg gik hen til ham, ignorerede moren og sagde, at det ikke var normalt at blive behandlet på den måde, og at han altid ville være meget mere værd end de ord, der blev kastet på ham.

Nogle vil helt sikkert finde min indblanding utilgivelig og foragte mig for at sætte mig over hans mor. De kan godt have ret. Jeg er dog af den overbevisning, at når vi møder bøller, og vi kan matche dem, skal vi sige fra. Og ikke kun på egne vegne.

Jeg kom i tanke om hændelsen, fordi jeg i løbet af sommeren har lyttet til tre geniale podcasts: »Magtfuld«, »Tyran« og ikke mindst den mest lyttede podcast de seneste uger, nemlig, »Bedraget – løgnens anatomi« om

© Berlingske