Maj My Humaidan, Eva Selsing og Ina Lykke Schmidt har alle noget til fælles.

De har taget et valg, der ikke bare er kontroversielt, men udskældt. Det endda i en grad, så de er blevet omdrejningspunktet for en ophedet strid om velfærdssamfundets fremtid.

Socialdemokraterne kalder dem for »velfærdssamfundets gratister«, mens fremtrædende feminister advarer mod et tilbageskridt for ligestillingen og »privilegieblindhed«.

Trods kritikken står de dog fast på deres valg, som de seneste år har sat ild til debatten om familien, moderskabet og institutionaliseringen af de helt små børn i Danmark.

De befinder sig vidt forskellige steder politisk – den ene på højrefløjen, den anden på venstrefløjen, mens den tredje betegner sig selv som »politisk hjemløs«.

Alligevel er de forenede i kritikken af den danske model med to fuldtidsarbejdende forældre, der afleverer børnene tidligt og henter dem sent i daginstitutionerne.

Det liv ville de ikke leve – og nu fortæller de sammen om til Berlingske, hvorfor det valg ikke kun har forvandlet dem og deres familie, men også i fremtiden vil forvandle samfundet.

Eva Selsing vidste instinktivt, at hendes førstefødte søn ikke skulle i vuggestue. Fold sammen

At de tre kvinder er blevet hovedpersonerne i en debat om selve velfærdsstatens overlevelse, lå ikke i kortene for nogen af dem.

Ja, faktisk fortæller de samstemmende om, hvordan deres valg om hjemmepasning ikke udspringer af en ideologisk overbevisning, men snarere en indre følelse.

Det er en følelse, som for dem alle er vokset frem, efter de blev mødre. En følelse af, at de ikke kunne ignorere kroppens signaler, behovet for fysisk nærhed til deres børn og den umiddelbare intuition som mor.

»Moderinstinktet«, som en af dem formulerer det.

»Det var en grundlæggende, instinktiv følelse af, at min søn stadig hørte sammen med mig. At det var helt forkert, hvis jeg skulle aflevere ham i vuggestuen, når jeg stadig ammede ham flere gange hver dag,« fortæller Ina Lykke Schmidt.

Hun ville ikke undertrykke den følelse, men lyttede til den.

Det samme gjorde den konservative debattør Eva Selsing, da hun i sin tid besøgte vuggestuer til sin førstefødte søn.

»De var sikkert blandt de bedste i landet, men jeg kunne mærke, at jeg under ingen omstændigheder ville overlade mit barn i hænderne på fremmede mennesker.«

Maj My Humaidan stod af ræset for en række år siden og hjemmepassede sine børn på Ærø. Fold sammen

For Maj My Humaidan var det tidspresset som arbejdende mor til helt små børn, der skulle bringes og hentes hver dag i institutionerne, som i sidste ende overmandede........

© Berlingske