I Europa pisker vi os selv med bureaukrati.

Det er svært at rydde op i, fordi det er opstået i den bedste mening. Og noget af det er godt nok, for eksempel de fælles EU-regler, der beskytter miljøet, naturen og klimaet.

Men så er der også alle de regler, der skyldes lobbyvirksomhed fra særinteresser, fagforeninger og erhvervsorganisationer, der hypper egne kartofler. Samt partiernes stemmefiskeri og konkurrence om vælgerne. Politikere vil jo gerne »sikre« borgerne mod alt muligt og »forebygge« gentagelser af opståede problemer. De lever af at løse problemer – inklusive dem, de selv har skabt.

Der går ikke en dag, uden at der »afsløres« noget, der er forsømt, og nogen, det er synd for. Politikere kalder ministre i samråd – ikke mindst for at gøre opmærksom på sig selv. Derfor kræver de samrådet åbnet, hvilket forhindrer seriøse afvejninger og forhandlinger. Resultatet er ofte nye cirkulærer, bekendtgørelser eller lovgivning, der indsnævrer ledelsesrummet.

Regelmængden vokser hele tiden på trods af den ene afbureaukratiseringskampagne efter den anden.

Min lange ministertid startede med, at statsminister Poul Schlüter proklamerede, at »det skal være lettere at være dansker«. Og det blev det måske også på nogle områder. Men samtidig opstod der hele tiden nye regler, så det blev sværere at være dansker!

Det er med regelmængden som med de offentlige udgifter. De løftes hele tiden, fordi der kommer nye behov, medens alle nye muligheder for at reducere udgifterne ikke udnyttes.........

© Berlingske