Når dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) bruger ordet »kamphunde« på tv i debatten om hundeloven, er det ikke bare et ord. Det skaber et billede af hunde, der er født til at kæmpe og derfor i sig selv er farlige.

Men »kamphund« er en upræcis og stigmatiserende betegnelse. Den får det til at lyde, som om hunde kan puttes i én kasse, og at deres adfærd kan aflæses på deres udseende eller race. Så enkel er virkeligheden ikke.

Når en minister bruger sådan et ord, giver det fordommene politisk vægt. Det gør debatten mere følelsesladet og sværere at føre på et sagligt grundlag. 

Og det rammer ikke kun de hunde, der får mærkatet. Det rammer også deres ejere, som pludselig skal forsvare sig mod en forestilling om, at deres hund er farlig, før nogen overhovedet har set den opføre sig.

Vi har brug for en seriøs debat om hundeloven. Derfor bør vi også kunne tale om hunde uden at bruge ord, der på forhånd gør dem til skurke. En minister bør vælge sine ord med omhu – især når ordene er med til at forme den offentlige debat.

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup

Et plejehjem er et hjem – ikke et klimaprojekt

Michael Minter fra CONCITO skriver i Berlingske, at han vil bringe debatten om maden på Københavns plejehjem tilbage på et »sagligt spor«. Det lyder fornuftigt. Men jeg synes, han starter det forkerte sted.

For hvad er et plejehjem?

Det er et hjem. Ikke en kantine. Ikke et kommunalt klimaprojekt. Og ikke........

© Berlingske