Det trak overskrifter verden over, da en kvinde i november sidste år pludselig gik afklædt rundt ved Teheran Azad Universitet.

Angiveligt var hun af det iranske moralpoliti blevet beordret til at rette på sit tørklæde, men havde i stedet i protest taget sit tøj af og gik nu rundt på pladsen som et fyrtårn.

Det er svært at forestille sig nogen bedre anledning til, at feminister, menneskerettighedsforkæmpere, frihedsaktivister og andre gode mennesker i samlet flok kunne rejse sig og tage et standpunkt. At bakke op om det grænseløse mod, hun udviste, og som de fleste af os aldrig når i nærheden af.

Men den verdensomspændende opbakning til hende fik aldrig rigtig fat. Der var ingen hashtag-kampagne på sociale medier, ingen verdensomspændende demonstrationer, ingen egentlig forargelse. Mange har nok allerede glemt hendes navn, endnu flere har aldrig kendt det.

Ahoo Daryaei hedder hun. Og timingen var imod hende. Da hun afklædte sig og vandrede rundt på universitetet, havde især den vestlige verden travlt med at fordømme Israel, og ideen om at skulle fordømme en af Israels fjender, som det iranske præstestyre, passede ikke ind i den politisk korrekte dagsorden.

»Når man ikke tydeligt og uden forbehold kan tage afstand fra Irans præstestyre – dets religiøse fascisme, dets angreb på egne borgere og dets geopolitiske ambitioner om at udslette en nabo – så har man ikke bare kompromitteret sin troværdighed, man har opgivet sine værdier.« Fold sammen

I de allermest korrekte kredse, hvor man jo ynder at se sig selv........

© Berlingske