Danmark er hastigt på vej til at blive et egentligt overvågningssamfund. Teknologiske fremskridt og populære løfter om tryghed og effektivitet åbner hele tiden døre til nye og mere vidtgående former for overvågning, og de fleste politikere – både røde som blå – er begejstrede for mulighederne.

Aktuelt handler det om den meget omdiskuterede ændring af PET-loven, som vil give Politiets Efterretningstjeneste hidtil usete beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere data om alle danskere uden mistanke om kriminel handling.

I forbindelse med netop debatten om PET-loven kom den socialdemokratiske retsordfører Bjørn Brandenborg for nylig med et afslørende udsagn i DR2s »Debatten«. Han var netop blevet konfronteret med bekymringer for borgernes frihed, retssikkerhed og demokratiske rettigheder, da han svarede:

»Der skulle jeg bare hilse og sige, at hverken russere, kriminelle, terrorister eller alle mulige andre har sådan en diskussion her. De bruger alle de her værktøjer, og hvis vores myndigheder skal have en chance for at kunne beskytte danskerne og bekæmpe den her trussel, der er stor og stigende, så skal de også have værktøjerne til det.«

Det har han jo fuldstændig ret i. Den her diskussion har man hverken i Rusland, i Iran eller i Nordkorea, og det er heller ikke noget, som diverse terrorgrupper behøver at stå til regnskab for.

Men er det virkelig sådan nogle lande og grupper, som vi skal sammenligne os med? Som vi skal lære af? Som vi skal efterligne?

Det er det selvfølgelig ikke, men når landets største parti kan slippe afsted med at argumentere på denne fuldkommen vanvittige måde, uden at nogen rigtig lægger mærke til det, så siger det i den grad noget om overvågningsdebatten: Det store flertal af danskerne er dybest set ligeglade.

Og når flertallet er ligeglad, så er de fleste politikere det også. Vi lever i et demokrati, og eftersom overvågning som regel er både effektivt, billigt og desuden meget........

© Berlingske