Da den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, under sikkerhedskonferencen i München tidligere på året i meget skarpe vendinger langede ud efter Europa og vores problemer med ytringsfrihed, jublede de højrenationale, mens mere moderate borgerlige blev vrede.

Hvordan hænger det sammen, når nu begge parter går højt op i ytringsfrihed?

Og hvordan kan det egentlig være, at højrenationalisterne – med rette – er meget bekymrede over udviklingen i lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvor folk bliver retsforfulgt for helt almindelige udsagn på sociale medier, mens de aldrig siger et kritisk ord om Ungarn, hvor regeringen er gået til angreb på såvel uafhængige medier som frie universiteter og regeringskritiske organisationer?

Det handler i mine øjne om de niveauer, som anslagene mod ytringsfriheden foregår på.

I Donald Trumps USA bliver kritiske og uafhængige medier intimideret og sagsøgt for at gå kritisk til præsidenten, skriver Amalie Lyhne. Fold sammen

I Donald Trumps USA opererer man først og fremmest på et overordnet eller systemisk plan i forhold til ytringsfriheden.

Her bliver kritiske og uafhængige medier intimideret og sagsøgt for at gå kritisk til præsidenten, universiteternes menings- og forskningsfrihed er under angreb, og undervisningsmateriale bliver censureret. Samtidig bliver medier og institutioner, der spiller en afgørende rolle i forhold til den globale kamp for ytringsfrihed – for eksempel ved at give en stemme til dissidenter og oppositionsbevægelser – lukket ned.

© Berlingske