Bureaukratisk bjerg spærrer udsynet til ny skov – lodsejere presses ud af grøn omstilling
LANDBRUG I aftalen om implementeringen af et Grønt Danmark er ambitionen at rejse 250.000 hektar ny skov i Danmark inden 2045, men ambitionerne drukner i bureaukrati. Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning gør det uoverskueligt for den almindelige lodsejer at deltage.
Hvis en lodsejer ønsker at søge tilskud, kræves der en lang række omfattende forberedelser. Først skal man undersøge områdets potentiale. Der skal udarbejdes en detaljeret tilplantningsplan med oplysninger om træarter, beplantningstætheder og zoner for eventuel urørt skov. Projektet skal desuden følge skovlovens bestemmelser. Projektarealet skal indtegnes digitalt, og der skal foreligge enten en screening eller en fuld miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. Det kan være nødvendigt at skaffe dispensation fra kommunen og i nogle tilfælde en udtalelse fra det........
© Midtjyllands Avis
