Til tider havner vi i tilværelsens modpoler – sådan var det i dag.

Formiddagen og eftermiddagen blev tilbragt hos et nært familiemedlem, der ligger døende på hospice, hvor jeg på nærmeste hold kunne følge den fysiske og menneskelige smerte, der kan være forbundet med at skulle herfra.

Dernæst gik turen direkte til dimissionsfest for min 16-årige datter, der i dag afsluttede sin folkeskole, og for hvem verden således ligger åben.

Med andre ord: Et liv afsluttes, mens et andet for alvor er ved at blive støbt.

På sygesengens kant og med en knoglet hånd i min var spørgsmålet, der gav ekko i mit hoved, uundgåeligt: Får vi levet det liv, vi ønsker, inden det er for sent? Med min egen alder........

© Midtjyllands Avis