120 mio. kr. til skolerne. Lev med det
SKOLER Inden latteren kobler sig på tankerne om valgflæsk og overbudspolitik fra den nederste del af den populistiske skuffe, bør man stille spørgsmålet, om alle Silkeborgs elever under hensyntagen til deres sociale- og kulturelle forudsætninger bliver understøttet af folkeskolerne, så de får lige muligheder for at forfølge deres individuelle og sociale ambitioner.
Når man tørt kan konstatere at mere end halvdelen af kommunens afgangsskoler underpræsterer i forhold til, hvad eleverne og deres forældre med rimelighed kan forlange af 10 års skolegang, står det tindrende klart, at langt de fleste elever forlader deres folkeskole uden, at skolen har kunnet løfte sin opgave og svaret bliver derfor et rungende nej.
Kikker man på rammerne for de kommende generationer, der starter i Silkeborgs folkeskoler, bliver udsigten endnu mere mistrøstig. Medmindre balladen/beslutningen vedr. kommende 0. klasse på Virklund Skole danner præcedens, vil en 0. klasse-elev sammen med 20 til 22 kammerater komme til at kikke langt efter de vilkår og rammer, som mere end halvdelen af årgangen vil få i form af klasser på omkring 15 elever.........
© Midtjyllands Avis
