Debat: Silkeborg skal være Danmarks sundhedsuddannelsesby
UDDANNELSE Vi står midt i en stor udfordring. I de kommende år får vi brug for langt flere medarbejdere i sundhedsvæsenet. Antallet af ældre vokser, flere lever længere med kroniske sygdomme, og vi har brug for dygtige hænder og kloge hoveder, der kan sikre omsorg og behandling i topklasse. Samtidig ser vi, at optaget på mange sundhedsuddannelser falder, og at for mange studerende falder fra undervejs. Det er en alvorlig udfordring – både for Danmark og for Silkeborg.
Derfor mener vi, at Silkeborg skal satse stort og markant på at være Danmarks sundhedsuddannelsesby. Vi har nemlig allerede et stærkt fundament. Her finder vi SOSU Østjyllands afdeling, hvor man kan uddanne sig til SOSU-assistent, -hjælper og pædagogisk assistent. Her ligger også DAPUC, Dansk Præhospital Uddannelsescenter, som uddanner og efteruddanner reddere, paramedicinere og ambulancefolk. Og her finder vi VIA’s sygeplejerskeuddannelse, der hvert........
© Midtjyllands Avis
