Jeg havde min mor boende de sidste par år, hun levede. Hun var terminal, og nogle gange blev jeg nødt til at ringe 112, for at hun hurtigt og sikkert kunne fragtes til hospitalet.

Der kom næsten hver gang umådeligt flinke, hjælpsomme og forstående ambulancepersonale, og alt gik på bedste vis. Og så var der to gange, hvor der kom nogen, der prøvede at overtale hende til at blive hjemme. De vurderede hende til at være frisk, når hun selv kunne gå ud til bilen.

I de tilfælde blev jeg en furie, der skabte mig, så hun kom af sted. Ikke rart for nogen, men dog hver gang berettiget. Den ene gang ville de efterfølgende........

© Midtjyllands Avis