Når to gamle klaphatte kører i modsat kørselsretning, er helvede løs. De færreste af os kan helt sige os fri for at lade vreden blusse op. Nogle gange er det i orden – men andre gange burde vi bare lade være. Og lade dem køre, klaphattene.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden kørte jeg modsat trafikken ned ad en lille ensrettet vej. Det vil sige: min stakkels kone gjorde.

Jeg sad på passagersædet og noterede mig vores medtrafikanters vrede. Vi var på vej til stranden. Men flere var på vej hjem med trætte børn, madkurve og våde, tunge håndklæder. Bilens bak-sensorer hylede og skreg som et arkadespil fra 80’erne.

Ingen ville give plads, og der var parkerede biler overalt. Jeg sprang ud og forsøgte at dirigere. Det blev det bestemt ikke bedre af. Konen og jeg indledte til overmål et lille skænderi. Til sidst fik vi møvet bilen ind til siden.

Trafikken gled igen. Men hvad der står tilbage, er tavsheden hos de mange, der stod og iagttog vores desperate........

© Jyllands-Posten