Tom Jensen: Kære Generation Z: I burde stå på Christiansborg Slotsplads og demonstrere for offentlige besparelser
Kære Generation Z,
Der er mange fordomme om jer. Men til jeres beroligelse: Det er der om enhver generation. Min egen, Generation X, blev kaldt »nå-generationen«, fordi vi ikke var lige så politisk aktivistiske som 68erne.
»Nå«? Ikke umiddelbart en rosende betegnelse og selvfølgelig ikke dækkende for en hel generation.
På samme måde går man også galt i byen, hvis man forsøger at affærdige hele jeres generation som nogle woke, klimaangste snowflakes, der mistrives så grueligt, indtil I får en diagnose eller skifter køn.
Det er fordomme. De fleste af jer er fornuftige, arbejdsomme unge mennesker, præcis som min generation var det engang i en efterhånden fjern fortid.
Generation Z'ere kan risikere at være godt oppe i halvfjerdserne, inden de kan gå på pension. Fold sammen
Læs mere Foto: Søren Bidstrup.Arbejdsomme, ja. Det bliver der også god brug for, må man sige. I den forløbne uge hævede medlemmerne af Folketinget pensionsalderen til 70 år for folk, der går på pension fra 2040 og frem. Med andre ord: Danskere, der er født i 1971 eller senere.
Men, men, men: Hvis du nu er Generation Z'er og for eksempel født i 2004, og altså i dag en ung mand eller kvinde på 21 år, så kan du – hvis folkepensionsalderen bliver ved med at stige med ét år hvert femte år – måske ende med at være godt oppe i halvfjerdserne, før du kan få din folkepension.
Og det er jo godt nok længe at skulle have et arbejdsliv, vil mange måske mene. Sikkert også dig.
Det er da også en af grundene til, at der nu er indledt et slags opgør med den mere eller mindre........
© Berlingske
