Den første festivallignende koncert, jeg nogensinde var med til, var Rock Mod Atomkraft 4. september 1982 ved Moesgaard Strand syd for Aarhus. Publikum var langhåret og røg fede, og på scenen var Erik Clausen konferencier, mens kunstnere som Sebastian, Bifrost, Trio Debil, Gnags og Jan Toftlund sørgede for musikken. Af og til var der indlagt politiske prædikener.

Der manglede ikke noget. Det hele var, som de fleste publikummer mente, det skulle være den sensommerlørdag i begyndelsen af 1980erne, lige før det politisk i 1985 blev besluttet at tage atomkraften helt ud af dansk energiplanlægning.

Det skete i Folketinget med et forslag uden om den borgerlige regering vedtaget af det samme alternative flertal, som i de år rutinemæssigt sendte udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til NATO-møder med en fodnotepolitisk dagsorden, han var helt uenig i, hvorefter han i 80 tilfælde efterfølgende blev tildelt en næse for ikke at repræsentere folketingsflertallets synspunkter behørigt.

Det var nogle underlige år i dansk politik. Men det er de fleste år på den anden side …

Selv tog jeg afsted fra Moesgaard Strand med hovedet fuld af budskaber fra scenen om en fremtidig verden uden miljøsvineri og atomtrusler og en stille undren over, at de samme koncertgæster, der klappede af budskaberne, bare smed deres affald på græsset. Sådan kan man få taget sin festival-mødom uden at ane, hvad der ventede på Roskilde af paradokser i krydsfeltet mellem klimapolitiske slagord og efterladt skrald i tårnhøje forbrugeristiske affaldsbjerge, når festen er forbi.

Niels Hausgaard (billedet) parodierede østdanske krav om at få danske atomkraftværker placeret så langt som muligt fra København i de yderste, nordvestlige provinser. Fold sammen

Men det er et sidespor … For anledningen til at mindes min festivaldebut i atomkraftmodstandens tegn er........

© Berlingske