Donald Trump fulgte op på sin militærparade i Washington med et forløb direkte til historiebøgerne.

Med sejrsgang og triumf fra G7-mødet i Canada til Washington for at godkende bombetogtet mod Iran – et angreb gennemført med kirurgisk præcision – våbenhvile og derefter en ny markant sejr under NATO-mødet i Haag, og så tilbage til Washington.

Her gav Højesteret Trump endnu en sejr ved at begrænse de føderale domstoles beføjelser, så han kan etablere et autokrati ligesom en af hans rollemodeller, Viktor Orbán, har gjort i Ungarn. Fra Amerika til Orbania.

Og da Trump vendte hjem, tog Republikanerne imod ham med en stor Big Beautiful Bill-buket som kronen på værket. Ikke mange præsidenter i nyere tid kan prale med en tilsvarende scoringsliste, som Trump kan holde op på en tavle foran tv-kameraerne.

Trump solede sig som det 21. århundredes solkonge i global opmærksomhed og beundring og måtte nok knibe sig i armen som den uovervindelige øverstbefalende, statsmand, diplomat, peacemaker og frem for alt dealmaker, da han vågnede i sin seng i Det Hvide Hus og måske spurgte sig selv: »Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Beundring og begejstring, så alle må overgive sig og kaste sig for mine fødder.«

»Big Daddy« kunne rulle sig ud og udleve alle narcissisters virkeliggjorte drøm som den eneste ene, der overstråler alt og alle. Mellem drøm og dystopisk mareridt.

Og

© Berlingske