Sørine Gotfredsen: Synet af en cykelrytter, der kæmper sig over bjergene, kan skabe decideret lettelse over at kunne forholde sig til traditionelle maskuline dyder
Sommeren er i nyere tid og i udpræget grad blevet formet i sportens tegn. Således også i år. Ganske vist er der i de kommende uger hverken olympiske lege eller en fodboldslutrunde på programmet, men Wimbledon er i fuld gang, og Tour de France begyndte i går.
Tusindvis af danskere vil i juli måned på daglig basis i timevis følge cykelrytterne gennem landskabet, og nogle bestemte egenskaber vil være i centrum.
Udholdenhed, muskelstyrke, evne til at udholde lidelse og grader af den egoisme, der ofte kræves for at triumfere.
Tour de France og sportsbegivenheder generelt er fyldt med ord og symbolik, der forherliger klassisk maskulinitet, og hør blot, hvordan den amerikanske forfatter Norman Mailer i 1975 i bogen »Kampen« beskrev bokseren Muhammad Ali:
»Da er Verdens største Atlet i fare for at være vores smukkeste mand. (…) Kvinder trækker vejret hørligt. Mænd sænker blikket. De bliver endnu en gang mindet om deres eget mindreværd.«
Jeg ved godt, at Norman Mailer var en næsten karikeret maskulint tænkende forfatter, men retorikken ligger ikke fjernt fra den, der ikke mindst er vokset frem med Tour de France, og som især forfatter Jørgen Leth konsekvent udfoldede, da han i mange år sad ved TV 2-mikrofonen.
»Her er der........
© Berlingske
