Jeg erindrer ikke voldsomt mange konkrete ting fra min første skoledag. Jeg husker stemningen af alt det nye, et ternet linoleumsgulv og synet af spritnye røde og gule skoletasker. Snart groede mere håndgribelige minder dog fast, og folkeskolen sidder dybt i mig, som det er tilfældet for virkelig mange. For her lærte man menneskenaturen at kende.

At folkeskolen er en uundværlig grundpille i samfundet, er de fleste enige om, og derfor spidser man ører på denne årstid ved endnu en skolestart.

Mere og mere kredser vi om selve synet på børn og de stigende problemer med uro, vold og manglende respekt for læreren, og der er virkelig også grund til at tænke det hele grundigt igennem.

Meget tog en ny retning omkring 1960, hvor et - naturligvis - delvist, tiltrængt opgør med den sorte skole og Hans Scherfigs lektor Blomme for alvor tog til. Hvor man hidtil havde fokuseret mere ensidigt på kundskaber og karakterer, blev det med den »Blå betænkning« fra politisk hold slået fast, at folkeskolen i fremtiden skulle »skabe harmoniske, lykkelige og gode mennesker«.

Den enkelte skulle i højere grad lære at danne sig selv. Fra omkring 1969 blev skoleuniformerne afskaffet, og barnets........

© Berlingske