Matriarken fylder meget i nyere fortællinger. Mødre og deres børn er omdrejningspunktet, mændene er primært bifigurer
At unge mænd har brug for mandlige forbilleder, er en gammel erkendelse.
Drenge har gavn af at hente inspiration fra klare opbyggelige faderfigurer, og det erfares i denne tid, at en del unge mænd i mangel af netop stabile forbilleder i stedet lytter til selverklærede maskuline orakler på nettet.
Hvor de risikerer at blive fyldt med verdensfjerne og måske endda brutale forestillinger om, hvad det vil sige at være en rigtig mand.
Imidlertid er det nok ikke så mystisk, at nogle drenge lidt forvildet går på jagt efter pejlemærker, for de lever i en kultur, der længe har mistænkeliggjort begrebet maskulinitet. Og hvor den nedbrydende faderfigur har fyldt meget i kunsten.
Tænk blot på arketyperne i to store danske tv-drama-serier. Mads Skjern i »Matador« og Kaj Holger Nielsen i »Krøniken«, der begge driver deres sønner til vanvid.
Daniel Skjern ydmyges for sine feminine træk, og den psykisk ustabile Erik Nielsen lider i sin fars evigt bebrejdende og præstationskrævende selskab. Og ender med at tage sit eget liv.
Faderfiguren er i dansk og vestlig kultur blevet forbundet med meget negativt, og mens kritik af overdreven faderlig magtudøvelse selvsagt kan være påkrævet, er det interessant at overveje, hvordan også fremstillingen af moderen udvikler sig.
»Tænk........
© Berlingske
