Nikolaj Bøgh om grøn Frederiksberg-perle: »Det vidner om meget dårlig kommunikation og en ekstrem mangel på rettidig omhu«
I begyndelsen af året valgte Det Kongelige Danske Haveselskab at opgive driften af Haveselskabets Have ved Frederiksberg Runddel, som man har stået for siden 1883, og tilbagelevere arealet til ejeren, Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er i grunden lidt uklart, hvad der ligger bag, for Haveselskabet har indskrænket sig til noget dunkle forklaringer om, at overdragelsen er sket som en strategisk beslutning i forbindelse med et »naturligt« udløb af den nuværende lejekontrakt.
Men der er intet naturligt ved at opgive driften af en have efter 142 år, som er det eneste, den altovervejende del af den danske befolkning kender Haveselskabet for.
Mange har siden set med bekymring på fremtiden for det enestående stykke kulturhistorie og fantastisk smukke åndehul, som Haveselskabets Have repræsenterer.
Vil den fine have overleve mødet med styrelsens ofte alt for rationelle måde at drive haver og parker på? Vil alle de fine bede, roser og beplantninger overleve et statsligt udbud af driften til lavestbydende?
Nu er der imidlertid opstået en endnu........
© Berlingske
