Martin Ågerup: Jeg var blevet utilfreds med mit forbrug af sociale medier. Sådan løste jeg problemet totalt
Nogle ser os mennesker som tænkende, handlende og planlæggende væsener. Vi observerer verden og træffer beslutninger, som vi vurderer er til vores eget bedste. Nogle gange tager vi fejl, men fejlene lærer vi af og korrigerer kursen. Mennesket har agens. Vi er frie og ansvarlige.
Der findes et andet menneskesyn, der ser os som reaktive og viljeløse. Vi påvirkes af omstændighederne og udfører handlinger, som vores biologi, kultur og opdragelse dikterer os. Vi er dømt til ikke alene at begå fejl, men til at gentage dem og hænge fast i dem, fordi mønstrene styrer os. Mennesket er determineret, ufrit.
De to menneskesyn som her beskrevet er naturligvis yderpunkter, karikaturer. De fleste af os har et menneskesyn, der ligger et sted imellem yderpunkterne, men blandingsforholdet er forskelligt. Nogle er mere tilbøjelige til at se os som frie og ansvarlige end andre.
Nobelpristageren Daniel Kahneman skelner i bestselleren »Thinking, Fast and Slow« (på dansk: »At tænke – hurtigt og langsomt«) mellem de to mentale »systemer« i vores hjerner. System 1 er hurtigt, intuitivt og automatisk, og System 2 er langsomt, analytisk og kræver bevidst anstrengelse.
Vi har og anvender hver især........
© Berlingske
