Martin Ågerup: Her er de tre myter, som Folketinget bygger deres energipolitik på
Folketingets energipolitik bygger på tre myter om sol og vind.
Myte 1: Sol og vind er billigt. Tværtimod. Det er ganske vist billigt at producere sol og vind, men det er dyrt at indrette elnettet så det kan baseres på sol og vind. Et elsystem baseret primært på sol og vind kræver både backup-strøm, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, og dyre foranstaltninger for at gøre systemet stabilt.
Disse omkostninger skal lægges oveni de direkte omkostninger til sol og vind, fordi behovet for dem skyldes en indbygget upålidelighed i sol- og vind som energiteknologi. Bruger man andre energiteknologier som kraftværker, er omkostningerne til backup og stabilisering beskedne i sammenligning.
Danskerne betaler nogle af verdens højeste elektricitetspriser. Meget af det er afgifter, men vi kan se, at lande med en høj andel af sol og vind i energisystemet generelt har markant højere energipriser end lande med en lav andel.
De eneste lande i verden, der har en høj andel af vedvarende energi, er dem, der har betalt milliarder i subsidier til producenter af sol og vind. Regeringen har lige genindført subsidier i milliardklassen til vindenergi til havs. Vedvarende energi udgør fortsat beskedne seks procent af det globale energiforbrug.
Myte 2: Sol og vind gør os uafhængige af russisk gas. Tværtimod fastholder vi afhængigheden. Den eneste realistiske måde at sikre både backup-kapacitet og stabilitet i elnettet er via gasfyrede kraftværker. Ingen af ideerne til........
© Berlingske
