Marlene Wind: Europa må forlade Venus og blive mere til Mars
Husker I Robert Kagan? Det var ham, som allerede i 2003 i sin bog »Of Paradise and Power« slog fast, at USA og europæerne ikke længere deler værdier.
Mens amerikanerne lever i en hobbesk verden, hvor magt er ret, tror europæerne på en international retsorden og på, at konflikter altid kan løses af forhandlingens vej. Amerikanerne er fra Mars, og europæerne fra Venus, som Kagan formulerede det.
Man skulle tro, det var skrevet i dag, hvor europæerne, både af folkene omkring Trump, men som bekendt også af Putin, fremstilles som svage og overoptagede af diversitet, menneskerettigheder og internationale spilleregler.
Ja, i sig selv vanvittigt, at det at arbejde for overholdelse af internationale spilleregler betragtes som svaghed. J.D. Vance sagde det samme i sin meget citerede München-tale, Europa har hverken viljen eller evnen til magt, og det er, i en verden, som styres af bøller i skolegården, begrædeligt.
Anders Fogh Rasmussen havde som statsminister et tæt forhold til den amerikanske præsident George W. Bush. Her ses de på Bushs texanske ranch i 2008. Fold sammen
Læs mere Foto: Jim Watson / Ritzau Scanpix.Kagans bog udkom lige efter den amerikanske invasion af Irak. Og ja, det var dengang Anders Fogh Rasmussen var bedste venner med George W. Bush, og Danmark sammen med »Det nye Europa« gik i krig for amerikanerne.
Heroverfor stod »Det gamle Europa« – læs: Frankrig og Tyskland – og advarede imod Bushs mellemøstlige........
© Berlingske
