Inden det hele skulle begynde, stod Firoozeh Bazrafkan og talte med fire uniformerede betjente. De ragede alle mindst et hoved op over hende, selvom hun var iklædt støvler med hæl, og ind til brystet klemte hun en lærredspose i naturfarvet bomuld.

I flokken bag den iranskfødte kunstner blev der gættet på, hvad der mon gemte sig i lærredsposen.

En af de fremmødte var ankommet på en ladcykel lastet med to hunde, andre i taxa. Alle var særdeles godt orienterede om Firoozeh Bazrafkans virke som kunstner.

Men der var ingen koran i posen. Intet rivejern. Ikke nogen hellige skrifter.

Og det er bemærkelsesværdigt, fordi den iranskfødte kunstner og aktivist har gjort sig bemærket ved at ødelægge Koranen på et rivejern.

Den går bare ikke længere. Et flertal i Folketinget tog Koranen ud af hænderne på Firoozeh Bazrafkan, da de i 2023 stemte for en lov, som gjorde det ulovligt at behandle hellige skrifter »utilbørligt«. Koranloven, som den bliver kaldt i folkemunde.

Noget, Firoozeh Bazrafkan markerede i august sidste år ved at feje slotspladsen foran Christiansborg med en kost, hvor børsten bestod af strimler af bogsider på arabisk. Hun ville ikke fortælle, hvilken bog det var.

Firoozeh Bazrafkan har kaldt koranloven et »utilgiveligt knæfald« for islamistiske kræfter, og hun har forsvoret, at den ikke må komme i vejen for hendes kunstneriske praksis. Det var derfor et pantomime inspireret værk, hun opførte tirsdag denne uge. Uden brug af tale eller en faktisk koran, men med mimik og gestik. Fold sammen

Denne tirsdag eftermiddag tog Firoozeh Bazrafkan opstilling foran den iranske ambassade på Østerbro til en nyfortolkning af hendes karrieres mest omtalte værk.

I stedet for en koran pakkede hun en hvid T-shirt med påskriften »Woman, life, freedom« ud af lærredsposen og tog den på.

»Woman, life, freedom« var et kampråb, der i 2023 gik verden rundt, efter en ung kvinde ved navn Jina Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt. Hendes forbrydelse var at sætte sin hovedbeklædning forkert.

Firoozeh Bazrafkan nærer også en indædt vrede mod koranloven, som er blevet en klods om benet på hendes kunstneriske virke.

Foran den iranske ambassade bevæbnede hun sig i stedet med mimekunst og gjorde brug af det, hun selv betegner som en »kattelem« i lovgivningen.

Som en, der havde prøvet det før, simulerede hun at hive siderne ud af en bog og krølle dem sammen med hænderne.

Med højre hånd holdt hun om en usynlig genstand, den venstre bevægede hun op og ned og lagde al sin vægt i.

»Ingen så noget, men nogen så alt,« sagde Firoozeh Bazrafkan om sin kunstneriske opførelse bagefter.

Firoozeh Bazrafkan var kun fire år gammel, da hendes familie ankom til Danmark fra Iran. De tilegnede sig danske værdier, men det var ingen nem opgave i Gellerupparken og Jennumparken i henholdsvis Aarhus og Randers, hvor hun voksede op.

© Berlingske