DR-dokumentaren »Prinsesse i Alanya« har forarget og skabt overskrifter af mange årsager, men personligt er jeg forundret over forskellen på reaktionerne, hvoraf ingen har været i nærheden af at handle om det usympatiske i, at danske kvinders sexturisme pakkes ind i floskler om, at tyrkiske mænd bare er bedre til at vise interesse.

Undskyld mig, men de der damer, dokumentaren skildrer, skulle få lov at leve en uge som en kurdisk kvinde, så de kunne lære, hvor privilegieblind deres (sex)turisme er.

Mens jeg har siddet og set dokumentaren, har en tanke strejfet mig igen og igen: Tænk, hvis det var hvide mænd, der med deres dødelige middelklasseindtægt rejste til fjerne destinationer og fik mættet deres behov for kurtisering, flirt og sex?

Jeg er ret sikker på, at vi havde oplevet en offentlig debat bestående af vrede (venstreorienterede) feminister med deres alenlange debatindlæg om, hvor amoralsk den danske mand var.

Ja, halvgamle hvide mænd, der rejser til udlandet og finder sig unge og smukke, men fattige kærester og hustruer, har vi fået portrætteret, men det har ikke været i et positivt lys.

Den........

© Berlingske