I anledning af min fødselsdag for nylig besøgte jeg min mor, som endnu bor i mit barndomshjem på Amager.

Her mødte et nedslående syn mig.

Der hang en seddel på opgangsdøren om, at man ikke må tisse i opgangen, illustreret med en tegning. Jeg blev helt pinlig på vegne af min mor og enhver anden, som bor i opgangen og kvarteret.

Hvem er det, der lærer et barn, at det er okay at tisse i en opgang, i stedet for at behovsudsætte? spurgte vi hinanden over middagen.

Svaret måtte være, at eftersom mit barndomskvarter er kendetegnet ved, at det er mennesker, der enten er på passiv forsørgelse eller arbejder i lavtlønsjob, er det er ikke børn af dem, der bestrider topjob i glasbygningen på Rådhuspladsen og efterlyser udenlandsk arbejdskraft.

Lige siden min familie blev kommunalt anvist lejligheden i VIBOs ejendom i januar 1995, har det været sådan. At børn tisser i opgangen og generelt er overladt til sig selv. Det er ikke uden grund, at Københavns Kommune har valgt at placere en bemandet legeplads midt imellem to boligblokke.

Og samme aften jeg var på besøg med min lille søn, fandt en politirazzia også sted i kvarteret, mens uvidende børn legede på legepladsen. Et par meter væk fra legepladsen lå en død rotte ved risten til kloakken.

Jeg ved godt, at man vil anklage mig for at overdrive, men det er normalt i området, at der hersker en tilstand af anarki.

Siden........

© Berlingske