For første gang i mange år tog jeg ikke på Folkemødet i år. Jeg vil ikke komme for meget ind på baggrunden for den beslutning. Til gengæld fandt jeg ret hurtigt glæde i en af de afledte effekter: at jeg ikke skulle bruge mine aftener på at blive belært af en særlig form for elite, som jeg især har lært at kende, siden jeg blev udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.

På Folkemødet sidste år mødte jeg dem særlig meget. Det var nogle måneder efter den såkaldte »tredje erkendelse«-tale i Folketinget.

I takt med at det bløde mørke faldt over Allinge, og alkoholen røg hurtigt indenbords, fik flere fra denne gruppe mod til at henvende sig. Ofte ansatte i mediebranchen, kulturverdenen eller konsulenter i interesseorganisationer.

Det snøvlende budskab kunne være:

»Min kone vil rigtig gerne stemme på Socialdemokratiet, men hun har det så svært med den måde, du taler på, og den måde, I håndterer udlændingeområdet på.«........

© Berlingske