I årtier har de klassiske arenaer for dansk integrationspolitik været grundskole, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Her er politiske succeser og fiaskoer kommet til udtryk, når det gælder mødet mellem dansk kultur og dele af MENAP-kulturen inden for fællesskabets rammer.

Det sidste fylder desværre stadig alt for meget.

Men i takt med at tiden går, og anden og tredje generation af borgere med rødder i Mellemøsten og Nordafrika er kommet til, så udvides antallet af arenaer, hvor værdimæssige sammenstød finder sted.

Vi får også som befolkning og beslutningstagere et stærkere og mere præcist sprog til at åbne munden og beskrive, hvad vi oplever.

Kort før årets sommerferie blev jeg endnu engang bekræftet i, at en ny integrations- og værdimæssig kampplads nu er fast etableret: svømmehallen.

Den danske svømmehal er en vigtig juvel i velfærdsstatens historie. Den første blev etableret ved højskolen i Ollerup i midten af 1920erne, men de fleste kom til i forbindelse med 1960ernes og 1970ernes kæmpe udbygning af velfærdsstaten.

Alle børn og unge kunne lære at svømme, almindelige mennesker fik en ny arena i deres........

© Berlingske