menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Eva Selsing: Køkkensabotøren er, hvad der opstår, når borgerligheden tømmes for moralsk indhold

18 0
29.05.2025

Det er en rutine efterhånden. Nominelt borgerlig type fra det absolut jævne siger noget venstreorienteret og får 15 minutters fremhævelse i de progressive medier for sin hjælp med den igangværende normopløsning.

Et taknemmeligt nummer, der både giver søsterlige likes, opmærksomhed og medvind på den personlige PR-cykelsti.

Denne gang var det en kvinde fra Liberal Alliances Ungdom ved navn Mathilde Colbjørn Holst, som gjorde lykke i langhuset ved at erklære, at hun med vilje gør sig uduelig i et køkken. Det sker for eksempel ved at putte mælk i elkedlen eller ødelægge en mikroovn – for at opnå ligestilling, naturligvis. Og hun siger, at andre kvinder bør gøre det samme. Altså en slags mental load-guerillakrig i hjemmet.

Colbjørn Holst udtalte i TV 2, at »det, jeg opfordrer til, er bare noget mænd har gjort rigtig lang tid. Det handler jo simpelthen om at på en eller anden måde at gå ind på mandens præmisser. Mænd har længe gjort sig uduelige i et køkken, og så er det blevet således, at kvinderne har stået for alt det huslige arbejde, og det er et problem, fordi den skævvridning, der er i hjemmet, også afspejler sig i en skævvridning på arbejdsmarkedet«.

Og la pièce de résistance: »Kvinder skal lade være med at gå derhjemme og bage surdej og........

© Berlingske