Aminata Corr Thrane hylder influencer efter ballade om Molslinjen: Journalisternes kritik af Christina Sander er ikke bare tynd, den er forkert
Hvis ikke man i forvejen led af »influencerlede«, så gør man det uden tvivl efter at have hørt en influencer beklage sig over »influencerlede« under en debat om influenceres magt og ansvar.
Ordet fald i programmet »Q&CO«, hvor influencer Christina Sander var i studiet for at forklare sig oven på en video, hvori hun fremsætter fem forslag til Molslinjen, der kunne gøre en færgeoverfart mere behagelig for børnefamilier.
Videoen er klippet i et yderst højt tempo, den er udpræget sarkastisk og formodentlig yderst genkendelig for børnefamilier, der frekventerer Molslinjen. Formen minder egentlig lidt om salig Mads Holgers famøse reportage fra Folkemødet – uden sammenligning i øvrigt.
Jeg havde ikke selv hørt ordet »influencerlede«, før influencer Christina Sander tog det i sin mund, og jeg måtte sande, at det bestemt var noget, jeg led af og stadig lider af. Men tilsyneladende mindre end de fleste? Det vender jeg tilbage til.
For over den seneste uges tid har influencer Christina Sander taget turen.
Den tur, man som meningsdanner kan være nødsaget til at tage, når man har rejst en debat, som slet ikke er til at få til at sætte sig ned i igen: En medieturné, hvor man skal forklare og forsvare sine udtalelser.
Det kan være hård kost, og det er nok årsagen til, at det er uhyre sjældent, at........
© Berlingske
