Soldaters ægtefæller skal anerkendes for deres offer

Det er hårdt at være græsenke til en tapper landsoldat, og det skal man ikke have verbale tæsk for – men anerkendelse.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg blev både dybt forundret og vred over at læse et kommentarspor på Facebook. Politiken bragte forleden et debatindlæg fra en kvinde, der skriver, »at være hustru til en mand i Forsvaret er som at være enlig mor – bare uden børnebidrag, friweekender og flygtige bekendtskaber«. Selv arbejder hun som fuldmægtig ved Rigspolitiet – formentlig også en krævende stilling. Og er i lange perioder græsenke – også en temmelig krævende stilling. Men det skal man åbenbart være varsom med at sige højt. For jeg skal da love for, at Mie Bechgaard Becker, kvinden bag debatindlægget, fik læst og påskrevet.

Jeg ved godt, at kommentarspor oftest er en syndflod af ureflekterede og uforpligtende meningsytringer fulde af stavefejl, men alligevel. Blot et uddrag: »Du har en far til dit barn, og I har to lønninger. Vær glad for det«, »så lad være med at få børn med en soldat«, og »manden er ude at blive skudt på … hvor er det synd for konen«.

Selvom Politiken har en fuldstændig ulidelig forkærlighed for alle, det er synd for i denne verden, så mener jeg virkelig, at debatindlægget har sin berettigelse. Og dermed forsvarer jeg ikke........

© Jyllands-Posten