menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Kaare Dybvad advarer danskerne mod arrogance: Det er en fejl at tro, at »alle andre ønsker at leve som os«

7 1
11.08.2025

Kaare Dybvad Bek har bemærket en påfaldende tendens, når han taler med sine europæiske ministerkolleger.

Selv toppolitikere fra partier, der sædvanligvis ikke ligger på linje med Socialdemokratiet i Danmark, deler en grundlæggende bekymring med den danske udlændinge- og integrationsminister:

Uden en håndfast migrationspolitik kan yderfløjenes fremgang ende som en bombe under den europæiske samhørighed på et kritisk tidspunkt, der kalder på fælles beslutsomhed.

»Det er dem (yderfløjene, red.), som kommer til at styre Europa, hvis der ikke er styr på migrationspolitikken. Fordi folk er så rasende over, at de ikke længere kan genkende deres egne lokalsamfund, og at der ikke er nogen kontrol med, hvem der kommer ind i deres lande,« siger Kaare Dybvad Bek.

»Det er ærgerligt, at der lægges så mange sten i vejen for at skabe et fælles grundlag for Europa.«

Hvad tænker du om debatten om, at Europa risikerer at blive et frilandsmuseum, og at vi derfor har brug for både kulturel og militær oprustning?

»Der er helt klart en reel risiko for, at Europas økonomi sakker bagud. Men vi har set før, at nationer som Tyskland har været igennem økonomiske nedgangsperioder, for eksempel da industrien blev omstillet i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne. Dengang var den gængse fortælling, at Tyskland var ukonkurrencedygtigt, og at Storbritannien ikke fungerede. Så det er ikke en ny situation for Europa,« siger Kaare Dybvad Bek, der bevarer optimismen på kontinentets vegne.

»Jeg tror, vi kan komme tilbage, men det kræver en indsats.«

Mange taler om, at Europa sakker bagud og ikke kan stå mål med udviklingen i USA og Asien. Er der en risiko for at romantisere eller idealisere fortiden uhensigtsmæssigt med den her debat?

»Jo, det kan sagtens være. Men jeg tror også, vi skal være ærlige om, hvor lykkelig en periode efterkrigstiden har været for Danmark,« siger Kaare Dybvad Bek.

»De seneste 70-80 år har vi haft fred med Tyskland og endda beskyttelse. Det er enestående i dansk historie. Tænk på 1930erne, hvor Danmark forgæves søgte beskyttelse fra andre europæiske hovedstæder. Det var en frygtelig tid.«

Kirkeminister Morten Dahlin (V) udløste debat, da han i et interview med Berlingske udtalte, at man kæmper for kristendommen, når man kæmper for Europa. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udpeget oplysningstiden som en fundamental sølje i europæisk identitet. Fold sammen

Læs mere

Foto: Asger Ladefoged.

Efter Murens fald i 1989 har........

© Berlingske