Alt for længe har juridiske eksperter stukket hovedet i busken, når det gælder en af de mest magtfulde instanser med vidtrækkende indflydelse på dansk udlændingepolitik.

Sådan lyder påstanden fra Mads Bryde Andersen, der er juraprofessor på Københavns Universitet. I mange år har han følt sig som en ensom stemme blandt fagfæller, når han har udpeget helt fundamentale demokratiske problemer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Det har provokeret mig, at der er de her store demokratiske og juridiske problemer, som jeg i al stilfærdighed har peget på, og som ingen andre – for at sige det rent ud – har mod til at pege på,« siger han.

Læs her hele Berlingskes serie, hvor vi stiller skarpt på muligheder og faldgruber i opgøret mod konventionerne.

Som professor på Københavns universitet har Mads Bryde Andersen udmærket sig på en række juridiske felter og har skrevet bøger og artikler om emner som formueret, it-ret, pensionsret, advokatret og aftaleret og andre specialområder. I de seneste år har han forsket i menneskerettigheder og har udgivet flere fagfællebedømte artikler om emnet.

I mere end 20 år har juraprofessor Mads Bryde Andersen haft et horn i siden på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der efter hans mening optræder stadigt mere aktivistisk ved at tilrane sig øget indflydelse i sager, der burde afgøres politisk og ikke af en domstol.

Han mener, at de folkevalgte kan reagere på denne udvikling, ved at Danmark bør melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og genindtræder med et forbehold over for de områder, som de folkevalgte ser anderledes på, herunder de dele af artikel 8 om respekt for familie- og privatliv, der angår udvisning af kriminelle udlændinge.

Juraprofessor Mads Bryde Andersen efterlyser mod blandt sine fagfæller til at blande sig i debatten om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Fold sammen

Så sent som i marts redegjorde han i en

© Berlingske