Dansk-iranere holder vejret efter Israels angreb på Iran: Ayatollahen gemmer sig »som en lille rotte«
Udsigten til et frit Iran er blevet lysere.
For Israels angreb på iranske atomanlæg har sat fart på en udvikling, der vil ende med regimets fald.
Det mener den dansk-kurdisk-iranske analytiker Jino Victoria Doabi.
»Indtil videre har Israel stået for de 50 procent af opgøret med præstestyret, som den iranske befolkning ikke selv kunne have gjort. Det vil sige at svække regimet militært,« siger hun.
»Regimet i Iran har brugt alle iranernes ressourcer på at føre en udenrigspolitik i 46 år med terrorisme, stedfortrædere og trusler om terror mod Danmark for eksempel. De ligger, hvor de har redt. Det er ikke Israel, der har ført iranerne i den position, de er i. Det er ene og alene regimet,« siger hun.
Den iranske leder, Aytollah Ali Khameini, er under pres efter Israels angreb på Iran. På billedet deltager Khameini i en mindehøjtidelighed for den dræbte Hizbollah-leder Sayyed Hassan Nasrallah, i Teheran i oktober 2024. Fold sammen
Læs mere Foto: Office Of The Iranian Supreme Leader/Reuters/Ritzau Scanpix.Som en del af det politisk forfulgte kurdiske mindretal i Iran flygtede Jino Victoria Doabi som fem-årig med sin familie til Tyrkiet. Som 11-årig kom hun til Danmark.
I dag er hun cand.scient.pol fra Københavns universitet med speciale i international politik og analyserer regelmæssigt iranske forhold i danske medier, hvor hun især har markeret sig som fortaler for iranske kvinders rettigheder efter mordet på den iranske kvinde Jina Mahsa Amini, der i 2022 døde i moralpolitiets varetægt efter at være blevet anholdt for utilstrækkelig tildækning af sit hår.
»Regimet har stjålet mad fra iranske børns munde og argumenteret for, at det er, fordi vi skal have et stærkt forsvar. Hvor er det henne nu? Hvor er luftforsvaret? Hvorfor gemmer Khamenei sig som en lille rotte, ligesom Hamas, ligesom Hezbollah, i en eller anden tunnel.«
For nylig har shahens eksilerede søn, Reza Pahlavi, opfordret den iranske befolkning til at rejse sig mod præstestyret. Men det afviser Jino Victoria Doabi som fantasterier.
»Nu snakker jeg med folk, der er dernede, både i Teheran og alle mulige andre steder, og forsøger at berolige dem under bombardementerne,« siger hun.
»De tænker ikke på en eller anden protestbevægelse lige nu. De hader........
© Berlingske
