Det er på høje tid med et omfattende opgør med de konventioner, der forhindrer europæiske lande i at udvise kriminelle udlændinge.

Sådan lyder opfordringen fra Lord Jonathan Sumption, der er tidligere højesteretsdommer i Storbritannien. Og modsat tidligere tror han faktisk, at ønsket har gang på jord.

Udsigten til forandring, der kan genetablere de europæiske landes demokratiske kontrol med udlændingepolitikken, har sjældent været lysere, mener han.

»For få år siden ville de fleste have anset det for utænkeligt at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nu er der en betragtelig del af opinionen, der ser det som noget, vi bør overveje seriøst,« siger han.

Lord Jonathan Sumption var højesteretsdommer i Storbritannien fra 2012-2018. I dag er han en udtalt kritiker af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som han betragter som stadig mere aktivistisk. Derfor ønsker han, at Storbritannien udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Fold sammen

Lord Sumption en af de bedst kendte fortalere for, at Storbritannien melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som både Storbritannien og Danmark skrev under på i 1950. Han er tidligere dommer ved den britiske højesteret fra 2012-2018 og forfatter til en række bøger om politik, historie og jura.

Ifølge Lord Sumption har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der håndhæver konventionen, i stadig større grad udviklet sig til en aktivistisk instans, hvis kendelser overtrumfer medlemslandenes lovgivende forsamlinger og derfor har retsvirkning i lande som Danmark og Storbritannien.

»Det største problem er, at domstolen har gjort sig fri af den tekst, som den skal fortolke, på en måde, som staten ikke har kontrol over, og som lovgivende forsamlinger ikke kan ændre eller ophæve.«

I Danmark er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og domstolen i Strasbourg også til debat for øjeblikket.

Torsdag besøgte statsminister Mette Frederiksen sin italienske kollega Giorgia Meloni i Rom. De to statsledere er initiativtagere til et brev, der kritiserer domstolen for at gå for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen. Foruden Danmark og Italien har Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Litauen, Letland og Polen skrevet under på brevet.

Udviklingen kommer efter mange års diskussioner.

Dansk Folkeparti har i årevis ønsket et opgør med konventionen og domstolen, og tidligere har borgerlige regeringer gennemført politiske initiativer, vel vidende at det indebar en såkaldt procesrisiko for, at Danmark kunne tabe en sag ved domstolene.

Senest

© Berlingske