Argumentationen var absurd, og aktiemarkederne styrtdykkede, da Donald Trump forleden fejrede sin selvproklamerede »befrielsesdag«.

Den amerikanske præsident stod foran Det Hvide Hus med et stort papskilt, som skulle vise, hvordan USA vil svare igen på andre landes toldmure, tekniske handelshindringer og valutaspekulation.

For hvert land var den påståede protektionisme omregnet til et niveau for en de facto toldafgift.

Det stod hurtigt klart, at der ikke var nogen dyb analyse bag tallene. De var i realiteten beregnet ud fra en skør kugleramme, hvor USAs handelsunderskud på varer med et givet land blev divideret med importen fra samme land.

Regnemetoden er en dilettantisk manipulation, som fremstiller ethvert underskud som resultat af urimelige barrierer hos ens handelspartnere.

På det grundlag har Donald Trump indledt en toldkrig mod resten af verden, og alle seriøse økonomer kan se den virkelighed, som også fremgår af børsernes reaktioner: Trumps nye toldmure vil føre til lavere vækst og højere inflation i USA.

Sjældent har en politisk leder så målbevidst påført sit eget land økonomisk skade, men der er en logik bag.

Trumps sigte med sin anden periode som præsident er ikke bare at føre en ny politik. Han vil ændre systemet.

»Lad os få kontrollen tilbage«. Boris Johnson taler for Brexit forud for den britiske folkeafstemning om EU-medlemskab 23. juni 2026. Fold sammen

Trumps revolution er et retrokonservativt opgør mod det bestående, ligesom Brexit var det. For de britiske konservative, der advokerede for bruddet med EU, var risikoen for økonomisk selvskade også mindre vigtig end ønsket om at tage et opgør med det overnationale samarbejde i Europa.

Vi kan også sammenligne Trumps revolution med det »systemskifte«, som Anders Fogh Rasmussen stod for herhjemme, da han blev statsminister i 2001 med et rent blåt flertal og et tæt samarbejde med Dansk........

© Berlingske