Skolestarten er kommet, og med den kommer også det nedladende kor af bekymringssangere, der forventeligt står klar med advarslen om 12-talspigerne. Som om det at yde sit bedste er en sygdom, man skal kureres for. Hvis man da er en ung kvinde.

En hurtig Google-søgning viser bunkevis af artikler om, hvordan man kan »hjælpe« disse stakkels 12-talspiger. Pigerne er, lyder det, perfektionister, kontrolfreaks og socialt isolerede. De skal lære at slappe af, drikke te og acceptere at fejle.

Det slår mig altid, når jeg støder på den slags, at det aldrig er drenge, vi taler om. For når drenge får topkarakterer, så er de målrettede og kloge. De er kommende ledere, iværksættere og forskere. De symboliserer en præstation fra velfærdssamfundets side, som vi alle kan tage en smule af æren for. Pigerne derimod, de er stakler. Dem må vi redde, før de drukner i deres egne ambitioner.

Det er hykleri forklædt som omsorg. Og det lugter langt væk af både jantelov og kønsbias. Vi kan åbenbart sagtens rumme en ung mand, der både er dygtig og har et liv. Men en ung kvinde med topkarakterer? Hun må være socialt handicappet og på randen af et sammenbrud.

Det lyder skævt og forkert. Og det er det sådan set........

© Berlingske