Da jeg stod og ventede i køen foran »Daunt Books« på Marylebone High Street, strøg hun lige forbi. Da jeg kom ind, så jeg hende stå med ryggen til ved reolen med italiensk litteratur.

Det var en boglancering, en dygtig engelsk forfatter ville læse op af sin nye bog, man kunne stille spørgsmål, hans redaktør var der også, på indbydelsen stod der, at der ville være sandwich og te og hjemmebagt kage.

Jeg havde læst et par af hans bøger, som jeg godt kunne lide, men hans seneste bog handlede mest om, hvordan teknologien ville overtage verden, og den havde jeg ikke fået læst færdig.

Der var helt proppet i den gamle boghandel. Jeg fandt en plads bagest. Hun stillede sig ved siden af mig.

Hendes hvide silkeskjorte var så sart i dens materiale, at det må have været en meget dygtig syerskes værk, de korte ruskindsstøvler kunne man sætte op på en hylde og kalde det kunst, det nyklippede hår, den elegant doserede makeup, symmetrien i det hele.

Alle stod helt tæt i boghandlen. Bortset fra at der var en lille tom omkreds om hende. Jeg kom til at tænke på en statue, man havde indhegnet. Det perfekte skaber afstand.

Jeg døsede lidt hen, varmen i rummet, lyden af forfatterens stemme, alle bøgerne omkring mig. Hun derimod stod og skrev på sin........

© Berlingske