Jeg er næppe ankommet til Budapest, før det slår mig, at dette må være en af de byer, hvor historien fylder mest. Og det er endda på et europæisk kontinent, der lader til at have mere fortid end fremtid.

Overalt står der prægtige, svulstige eller elegante statuer af for mig helt og aldeles ukendte skikkelser fra landets nationale historie. Generaler, politikere, oprørere, digtere, forfattere, musikere.

Som prikken over i’et – eller måske snarere prikken under udråbstegnet – ligger også heltepladsen. Den rummer, som navnet med slående mangel på subtilitet antyder, et kolossalt monument over helte fra Ungarns historie – kulminerende med de syv høvdinge, der bragte dette (dengang) så vilde rytterfolk, magyarerne, ind i Centraleuropa for mere end tusinde år siden.

I dag tager man sig rundt omkring i Europas regeringssæder til hovederne og spørger, om det mon nogensinde lykkedes at gøre ungarerne til rigtige europæere med rigtige europæiske værdier.

Det er ikke kun, fordi demokratiet i Ungarn ifølge uafhængige observatører er under pres som følge af et angiveligt konservativt regime, der har ændret forfatningen, valgloven, strammet grebet om civilsamfundet og mindsket mulighederne for oppositionen.

Det er også, fordi regimet internt i EU har optrådt som en falanks for Putins aggressive ekspansionspolitik og desuden har vist sig at være et

© Berlingske