Asger Jorn, vores bysbarn, selvom han helst ville være alle andre steder, har betænkt Silkeborg med en af Europas største kunstgaver, nemlig en kunstsamling, som han løbende supplerede op via de kontakter, som hans kunstnerliv skabte.

Asger Jorn levede fra 1914 til 1973, altså i alt 59 år, og hans kolossale samler-gen strakte sig over de sidste halvdel af livet.

Jorn var meget bevidst om, at hans samlervirksomhed skabte pladsproblemer hjemme i Silkeborg.

Derfor modtog Silkeborg Museums formand Peder Nielsen i december 1961 et brev fra arkitekt Jørn Utzon, hvori denne fortalte, at Asger Jorn havde kontaktet ham for at diskutere muligheden for en udbygning af Silkeborg Museum (Hovedgården).

Silkeborg Museum ejede førhen en mindre kunstsamling, men med Asger Jorns engagement og hans mange gaver og donationer, så voksede samlingen eksplosivt, og kunstdelen blev da også senere udskilt i et særskilt Kunstmuseum.

Tingene og tiden gik, men i januar 1964 modtog Jorn fire elegante tegninger af en bygning ligesom to huler nedgravet i museumshaven .

Det var et utopisk projekt, som vakte stor opmærksomhed, næsten alene i kraft af Jørn Utzons navn.

Her blev myten så skabt, at man ikke i Silkeborg ønskede at opføre bygningen.

Det historiske forløb var imidlertid noget helt andet. Museumsforeningen fremsendte straks tegningerne til byrådet, der den 23. april 1964 svarede, at man »var positivt stemt vedrørende opførelse af museet, hvis der på forskellig måde kan skabes tilstrækkelig økonomisk grundlag for opførelse og drift af museet«.

Hvad ingen havde tænkt på var, at grundvandsstanden tæt på Remstrup Å ikke tillod større bygningsværker i undergrunden ligesom fredningsbestemmelserne på ejendommen gav store problemer.

Jørn Utzon blev gjort opmærksom på problemet, og hans svar var, om det så ikke var muligt at finde en morænebakke, hvor det var muligt at grave sig ned.

Efter at flere steder blev undersøgt, endte man med at pege på en skrånende grund mellem Ringvejen og Langsø. Kommunen ejede det meste af jorden, og den var villig til at stille den nødvendige jord til rådighed for projektet.

Det vil sige, at i løbet af sommeren 1964 var alt på plads lokalt til at kunne rumme et nyt kunstmuseum beliggende ved Silkeborg Langsø.

Museumsforeningen indsendte fluks Utzons tegninger til det nye ministerium for Kulturelle Anliggender, som var meget positiv. Hertil kom, at kommunen beregnede, at udgiften til museet ville løbe op i fem millioner kroner, som blev foreslået at skulle fordeles over tre år fra 1966-1968.

Alt var nu klappet og klart til, at Jørn Utzon, som opholdt sig i Sydney, kunne komme videre med det nye Silkeborg Kunstmuseum. Det var på dette tidspunkt, at striden om operahuset tog fart, og Jørn Utzon indtog desværre en vis konfrontatorisk linje i forhold til omverdenen, og først i juni 1969 dukkede Jørn Utzon op, og mødtes med bestyrelsesformand Johannes Jensen og borgmester........

© Midtjyllands Avis