Egentlig går jeg ikke særlig meget op i fødselsdage - især ikke mine egne, for de oprinder hvert år. Men netop i år, har fødselsdagen fyldt lidt mere, da jeg måtte tage hul på et nyt årti, og det er unægtelig en smule skræmmende at tænke på, at i lørdags var jeg nærmere 60 år end 80, og allerede mandag er jeg tættere på 80 end på 60. Firs – en ol. Så er man en olding. Men det pudsige er, at der findes mange fornuftige mennesker på 75, 80 og 90 år nu om stunder. Det gjorde der ikke, da jeg var 20, 30 og 40 år.

Årene er smuttet hurtigt, og jeg fatter ikke, at jeg allerede er blevet sådan en gammel kælling. Jeg snakkede fødselsdag med nogle småbørn på arbejdet i den forgangne uge, og de gættede pænt på min alder. Kun et enkelt barn mente, at jeg måtte være 100 år. Ellers blev der........

© Midtjyllands Avis