I den forgangne uge har jeg været til to lidt usædvanlige fester. Den ene fest var en »tumorfest.«

Det lyder ikke særlig festligt, men historien er, at min bror i starten af året fik forskellige diffuse symptomer: han fik ondt her og der, han gik underligt, og han blev træt. En dag i marts var han så faldet udenfor, hvor han havde ligget nogle timer.

Bondemanden og jeg fik ham heflet ind, og der var tydelige lammelser. Jeg ringede 112, mens bondemanden støttede ham i at sidde på en stol uden at gå i bro og falde ned. Jeg har så meget førstehjælp, at jeg ville forhindre ham i at gå i chok ved at snakke med ham.........

© Midtjyllands Avis