Man kan ikke aflevere sin offentlige troværdighed i garderoben mandag morgen og hente den igen fredag eftermiddag, Sofie Rud

USA-kommentator Sofie Rud spiller russisk roulette ved at lade sig ansætte ved den amerikanske ambassade, som tiden og stemningen er lige nu.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I roulette er princippet enkelt: Man placerer sin indsats, kuglen sættes i bevægelse, og så håber man, at den lander det rigtige sted.

Min tidligere kollega Sofie Rud har i denne uge valgt en mere avanceret variant, hvor hun spiller rudsisk roulette med troværdigheden som indsats.

Lad mig begynde med det personlige, fordi det ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng:

Jeg har intet dårligt at sige om Sofie Rud som menneske. Vi har gennem flere år siddet sammen i studiet som paneldeltagere i TV 2 News-magasinet ”Kampen om USA”. Det har været både fornøjeligt og behageligt, men det handler ikke om det personlige. Men om det principielle. Og principper bliver først for alvor interessante, når man ser, om de også gælder mennesker, man kender og godt kan lide.

For nylig skrev jeg her i avisen en klumme med overskriften »Ville du spise middag med en, der vil tage dit hus?«.

Klummen handlede om danske mediefolk og meningsdannere, der spiste pindemadder ved den amerikanske ambassades nationaldagsreception i ambassadørboligen Rydhave, samtidig med at Trump-administrationen fortsat arbejder på at opnå kontrol med Grønland.

Da jeg skrev klummen, havde jeg selvfølgelig ikke skænket det en tanke, at en nu tidligere kollega kort efter ville gå skridtet videre fra pindemadderne og tage fast arbejde for den samme ambassade.

Jeg skal dog være ærlig og sige, at jeg i de seneste uger godt havde hørt på vandrørene, at........

© Jyllands-Posten